Okay, kan godt selv fornemme at mine overskrifter begger skriger: HJEMVE - det er hermed sidste gang. Den næste overskrift bliver en glad én af slagsen, for i bund og grund er jeg glad..
Det er underligt som det kendte ALTID er dejligt at vende tilbage til. Underligt nok (eller det er måske ikke så underligt endda?) så var alt i Aulum som det plejede at være. Ingenting havde forandret sig og ingen opførte sig eller gjorde ting anderledes. Jeg synes det er sjovt at tænke på, hvor meget vi mennesker elsker velkendte ting og helst ikke vil have, at der sker alt for mange forandringer på én gang. Det hele skal aller helst være som det plejer . Gang på gang fastholder vi traditioner og vi elsker at komme de samme steder igen og igen. Af og til har vi jo alle brug for/lyst til at bryde den vante ramme med nye mennsker, en rejse eller en weekend på landet, men alt sammen gør vi (oftes) for at vende tilbage til det vi kender og holder af..
Vi elsker vaner og rutiner - uanset hvor meget og tit vi hader det selv samme.
.... Derfor nød jeg virkelig i fulde drag mine dage i Aulum. Havde set frem til den weekend i lang tid, faktisk lige siden vi bestilte flybilletten og torsdag aften kom min mor og hentede os i lufthavnen. Gensynet med min mor var egentlig ikke flydt med glædeståre og hjertelig ord, det skyldes nok at jeg har snakket så meget med min hende, enten over telefon, skype eller via. sms ( og derudover "næsten" lige set hende). Hermed ikke sagt, har jeg ikke har savnet hende - for det har jeg i hvert fald. Gensynsglæden med min hund var dog endnu større (selvom han i første omgang vist ikke helt genkendte mig) .. Det var også rigtig dejligt at se min far og Kasper. Dem har jeg godt nok savnet meget. Det går faktisk først op for en, hvor meget man egentlig holder af sin familie, når man ikke er sammen med dem hver dag.. Hvilket man jo må sige jeg var før!
Dagene gik med shopping, en tur i skoven, bytur med de dejligste piger <3,>en masse, gåture med hundemusen og køb af ny computer. Nød virkelig også min seng (og at sove alene).. Alt i alt, har jeg fået gjort alt det jeg gerne ville og nydt det hele i fulde drag. Der var godt nok et par stykker jeg gerne ville ha set, men dem må jeg se, når jeg kommer hjem til jul (jubiii, tæller allerede dagene)..
Igår ankom vi til Paris og alt gik som det skulle. Det føltes lidt trist i går aftes - nu er det bare mig og Mathilde igen! :/ Idag er dagen gået som den plejer. Hygge med computeren (facebook modeblogs, netradio og sputnik), morgenmad og arbejde kl. 15.. De arbejdstider går mig virkelig på.. Får ikke oplevet Paris og det er nu engang derfor jeg er her. Ved jeg kan nå en masse før jeg møder - men det kan JEG ikke og der udover er det da også ret sjovt at ha et socialtliv? Hvordan har man det??? .... Mine arbejdstider for ugen ud ser heller ikke bedre ud - tværtimod. Nu skal jeg gudhjælpemig også arbejde søndag.. Hold, hold, hold. Havde lige set frem til en weekend fyldt med byture og lækre fyre i Paris? Men sådan ender det nok alligevel.. Fredag aften har vi planer om at ramme en klub med 80% fyre (so i've been told) og lørdag til privatfest ved 4 danske piger, som også bor sammen hernede.. Det hele tegner jo til at blive meget sjovt! I morgen står dagen på at uddele CV's hele dagen, indtil mit job kalder.. "Uheldigvis" er jeg egentlig meget glad for mine kollegaer og chef, men jeg kan desværre ikke affinde mig med arbejdstiderne - jeg føler virkelig ikke jeg lever livet i Pairs, som jeg burde. Jeg kunne ligeså godt arbejde et dødsygt sted i DK og leve en asocialt og isoleret liv på mit gamle værelse.. Det kommer ud på et? Så nu må vi se. Jeg er ret optimistisk angående det at finde et nyt job. Det jeg finder foruroligende, er hvordan jeg får sagt op og om jeg det nye sted, får en ligeså sød og forstående chef?
Men ellers har jeg jo fået ny computer. Eller det er det vel ikke engang - tror den rette beskrivelse er notebook. Den er i hvert fald ikke særlig stor. Men den var billig og nem at transportere ..
Der er ikke sket så meget andet nyt, men har lovet mig selv, at de fremtidige indlæg skal være mere spotane og ikke lange dagbogs-agtige beretninger (som denne her også ender som). Nej, den skal være mere blog agtig.. En uddybende status opdatering om min hverdag i Paris og evt. med billeder. Det skal være med både ord og billeder, for der er er så mange mennsker, indtryk, farver og illusioner som jeg gerne vil have med på min blog, så I som læsere med, kan få et indtryk af, hvordan mit liv er hernede - men det er svært. Må øve mig i det og læse andres blogs for at få lidt inspiration.. Hverdagsopdatinger om den hjemløse fra parken, pigen i metroen eller den flotte palliet kjole fra Vintage butikken er jo nærmest det vigtigste - udover hvordan jeg selv har det selvfølgelige!
Nu vil jeg gå i seng (hurra for man ikke skal tideligt op i det mindste) og lige til slut dedikere dette indlæg til min mor, far og Kasper - savner jer allerede, lidt.. Sov godt derude!
Knus, kys og tanker fra Paris
Ingen kommentarer:
Send en kommentar