tirsdag den 27. oktober 2009

Ude godt, men hjemme bedst?

.. Sådan er det bare!

Havde tænkt på helt fra starten, at jeg ville blogge lidt om de oplevelser, tanker og følelser jeg har, så familie, venner og fremmede kan følge med i mit liv i Paris.. Så nu har jeg da i hvert fald fået startet på en blog, så må tiden vise hvor god jeg er til at opdatere den. Vil i hvert fald gøre mit bedste..

Jeg har dog allerede været her i snart 7 uger (på onsdag), og synes faktisk ikke det føles som nær så lang tid? Ikke fordi tiden flyver afsted, men dagene går alligevel - sådan er det jo? Man savner lidt de sorgløse første uger, hvor man bare nød byen og stadig havde mønt på lommen! Lige pludselig havde man 22 kvm stor lejlighed i Le Maris og indskud, agency fee og første husleje blev en realitet.. Puha, der blev man i den grad rippet! Men man kan jo altid glæde sig over beliggenheden, for den kunne jo virkelig ikke være bedre. Kvarteret vrimler med bøsser og jøder - hvad mere kan man ønske sig? Jeg er allerede faldet for Marais..

Dagene går ofte hver for sig - Mathilde arbejder om dagen og jeg fra 15-22 . . . . Det er altså lidt ØV arbejdstider for mit vedkommende. Arbejdet i sig selv er heller ikke fantastisk, medmindre selvfølgelig at man synes det er smadder sjovt at lave svenske sandwichs, skære kylling, salat og tomat i tynde skive og gøre rent? Jeg ved i hvert fald med mig selv, at jeg ikke er skabt til det her job? Har allerede samtlige lækre tøjbutikker i kikkerten, så når jeg har skrevet dette indlæg, skal jeg ud med et par CV's ud og måske lige forbi H&M i Les Halles (svinger forbi dagligt, det kan jo være de har fået nye varer hjem) .. Derudover skal jeg huske, at købe en spand så vi kan få vasket guld på ordentlig manér! Sikke mange ting man skal sørge for, når man bor selv. For mig var det ikke et kæmpe chok, måske fordi at vi i de første mange uger mest betragtede det som en ferie? Vi gør rent, køber ind og betaler regninger og det er da i virkeligheden ikke så svært?? Okay, må ærlig talt indrømme at vi ikke sådan for alvor laver mad hver eneste aften - men når vi gør, værdsætter vi det, for uden at prale, så smager det vi laver næsten lige så godt som det vi får på de franske restauranter - det er i hvert fald sundere .. Men grundet vores arbejdstider spiser vi jo kun sammen de dage, hvor jeg ikke har aftenarbejde, hvilket er sjældent. Jeg spiser på arbejdet :/

Glæder mig til at få et andet job, hvor man har lidt varierende arbejdstider. Jeg har svært ved at komme ud af døren tidlig nok, til at opleve noget, inden jeg skal på arbejde. Men, hvis jeg kender den her by ret, så skal der ikke gå længe før jeg starter på at nyt job - igen, igen? Har jo faktisk haft en lidt svær start på det franske arbejdsmarked. Første job hos Cojean (sund fast food kæde i Paris) skulle jeg nok IKKE ha sagt op - not my finest moment ;) Men regnede virkelig med at jeg hurtig kunne finde et lækkert, spændende job med andre opgaver end at hælde yougurt i plastic skåle. Well, der gik lidt under en uge og så ansatte bøssen Fred mig på West side Kitchen. Jeg synes jo selv det gik godt og kunderne fik hvad de havde bestilt, men det mente Fred ikke. Han sagde mig op efter bare 2 dage (i alt 6 timer) - tak for venligheden! Men okay, 15 timer i ugen betalte ikke just huslejen.. Nu har jeg været på Elefanto i snart 2 uger - egen personlig rekord. Betragter det som et springbrat til bedre jobmuligheder. Her kan jeg (måske?) forbedre mit franske og derved få nemmere ved at få ønskejobbet i Paris. En af de største forudsætninger for at få et job i Paris (som dansker), er at man kan basis fransk, siger man er service-minded og ser skandinavisk ud.. God cocktail, mangler lidt mere af det der basis-fransk.

Weekenden byder på noget så dejligt som Aulum. Torsdag aften pakker vi kufferten og drager et kortvarigt smut hjem til mor og far. Tror aldrig i mit liv jeg har glæder mig så meget til noget før.. Jeg savner min lille hunde noget så forfærdeligt og min største frygt er at han ikke kan huske mig? Ej, det bliver rart at komme hjem og er meget spændt på at se, og man glæder sig til at komme tilbage til Paris eller om man vil allerheslt vil blive? :S


Jeg elsker Paris og synes virkelig byen er skøn, men må med skam indrømme at jeg savner Aulum!

Au revoir..

3 kommentarer:

  1. Hvor lyder det spændende og lidt farligt Betine :D
    Rigtig modigt :)
    Jeg håber du finder dig et bedre job.. det lyder ikke som om det er så svært at få noget arbejde når du allerede har været 3 steder på 7 uger?

    Skriv flere indlæg! Jeg bookmarker lige din blog.

    mvh. Katarina

    SvarSlet
  2. Hej Katrina..

    Det er også spændende og farligt ;) Men nej, tror heller ikke det bliver så svært endda. Det må det bare ikke være, for SKAL ha et nyt! Går det godt på TEKO?

    Et nyt indlæg er skrevet!

    VH, Betine

    SvarSlet
  3. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med at finde det perfekte job ;)

    Ja det går rigtig godt på teko. Det kræver sindssygt meget tålmodighed at arbejde med nogen af de andre internationale studerende, men det er også spændende og meget anderledes end bare at hænge med danskere dagen lang.
    Jeg skifter nok linie til branding, som lyder meget mere spændende end indkøb som jeg oprindeligt valgte..

    nå.. jeg smutter igen :)
    flere blog indlæg fra dig snart!!

    SvarSlet